Dødsvalsen af Mie Hald – Anmeldelse

Dødsvalsen

Dødsvalsen

I “Dødsvalsen” formår Mie Hald at indramme selve dødens ansigt, det er som et voldsomt maleri hun ridser op, som en hæsblæsende action film og man mærker ikke at døden kryber under huden på en mens man læser. Man fatter lige til det sidste sympati med det her forunderlige væsen “Døden” hun har skabt.

“Håret var kort og farvet hvidt, det kunne ses på de sorte udgroninger. Bukserne var en smule stramme, et sølvbælte skinnede om livet på ham. Kæderne hang stadig i lommerne, øreringene var dog væk med undtagelse af den lange i venstre. Øjnene var lige vilde og skinnede som aldrig før. Vanviddet havde lagt sig en smule. Han havde en rød T-shirt på, en guitarkasse på ryggen. Jeg så lamslået på ham, da jeg uden egentligt at ville det, åbnede døren for døden.”“Dødsvalsen” handler om at indse ting og træffe svære valg i livet, det er også et aftryk af virkeligheden, som den KAN se ud, men mest af alt en fantastisk og fantasifuld måde at gribe verdens største mysterie om døden på. Jeg giver den 4 stjerner og et tak fordi det gav stof til eftertanke. Jeg følte et ægte gys som jeg sent vil glemme.

Til dig som læser: Du kan glæde dig til en rutchebanetur med døden ved din side.

Skriv et svar