Diagnosetossen

Jeg er blevet symptomfri fra de psykoser, jeg har lidt af igennem tiden. Lægerne sagde i sin tid, at jeg ville være kronisk psykotisk resten af mit liv, men jeg modbeviste det hele overfor alle. Jeg tog fusen på dem, men selvom jeg er blevet et velfungerende menneske, er jeg stadig diagnosetossen.

Jeg er hende, der går rundt med en bagage så stor som et fly. Jeg er hende, der har et skilt placeret i panden og bliver betragtet som en tosse af nogen. Andre elsker mig for den jeg er, måske netop på grund af alle mine særheder, der gør mig til den, jeg er i dag.

Men når jeg betragtede dig, som trådte ind i mit liv, selveste kampviljen, var du det lyse, når morgenen rullede ind fra en side. Jeg kæmpede side om side med angsten, svedte den ud for alle de år, jeg havde mistet, de år jeg stadig leder efter. Jeg brød ud over alle verdens tage i et skrig, der fødtes med en brutal åbning ind til lyset.

Kan du huske det min engel: Hvordan vi sad der på kanten af en dag, og du holdt din nymalede kop op foran mig? Teksten på koppen var så rammende.

“Bryd ikke sammen, bryd ud”

Til min afdøde veninde Ann, tak for alle årerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *