Livet der skete

Lige når jeg var kommet op til overfladen, skete der altid noget, så jeg røg ned igen. På en måde tog det mig mange år at lære at leve. Medicinens tåge, bedøvede min hjerne, og jeg tror egentlig at jeg sov det meste af tiden. I den periode hvor jeg tog tung medicin, var det måske også nødvendigt, for jeg var ude af balance. Det blev bare ikke bedre af at tåge rundt. Hvad var op og ned? Mit forholdslevede liv. Folk anså mig for at være tosset, og jeg selv kæmpede for at overleve. Hvor blev min tidlige sommer af? Alle de år der røg på gulvet, spildt på grund af medicin og sygdom.

Det var først, efter at have boet i årevis indelukket på institutioner og flyttede ud for mig selv, at jeg vågnede op. Det var som at vågne op fra en lang ond drøm, og for første gang se livet med sine egne øjne. Jeg lærte at tage ansvar, og at se mig selv som et selvstændigt individ. Pludselig kunne jeg se alting i et klart lys. I mange år havde jeg lænet mig op ad andre mennesker, haft brug for dem, behøvede dem, men i virkeligheden havde jeg selv uanede kræfter til at klare det hele selv. Ganske vist var det nødvendigt med et skub i den rigtige retning, men når det kom til stykket, var det mig selv der skulle tage de første skridt mod healing.

Min veninde sagde engang til mig, at alt den energi jeg brugte på at have det dårligt og sukke over livet, kunne jeg vende om til positiv energi. Hvis jeg kunne det, kunne jeg flytte bjerge.
I en helt ny verden gik jeg rundt og lyttede, både til mig selv, men også til fortidens stemmer, der gav ekko. Et sted derude hørte jeg også min psykolog. Om og om igen. Det var som et manifest. Sidst men ikke mindst min mors kærlige, men kloge stemme. Hun hviskede det som en sang i mit øre.

”Jeg er så træt af livet”

Jeg sukkede tungt, som om det ville hjælpe på noget.

”Men livet er hvad du gør det til”

Min mor kiggede på mig med sit kloge blik, der gennemskuede mig.

”Men hvorfor skal det være så besværligt?”

Hun smilede lidt, jeg kunne næsten høre det.

”Vil du spilde din tid på at undre dig over at livet sker, eller leve det?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *