Øjeblikkeligt flammehav

Øjeblikkeligt flammehav

I et heftigt forsøg på at undgå dit blik, krydsede jeg tværs hen over gulvet og placerede mig, så du fik udsyn til mit nu rødglødende hår, men det var ikke mig, der glødet. I et glasklart udtryk så jeg dine øjne brænde og fortære mig op. Smagen af dig var på mine læber, hvor brændte du ikke? Øjeblikkeligt flammehav. Inde i mit bur følte jeg mig fanget af solskinnet i dit blik og mit skrig var tæt på at bryde ud og alt du gjorde var at sanse mig. Det var hver gang jeg brød ud, at du greb mig i frit fald. De brudte illusioner og drømmene der engang døde, levede pludselig mere end vildt og jeg faldt igen og igen og på den måde ville jeg gerne dø lidt oftere.

Et infernalsk rod opstod hele tiden og jeg kunne ikke finde rundt i labyrinterne af tid, indimellem var der dig. Jeg kunne føle det tynde bånd, der alligevel var stærkere end stål, det brød ud imod alt. De brudte illusioner og drømmene der engang døde levede pludselig mere end vildt og på den måde ville jeg gerne dø lidt oftere. Livet var et abstrakt moment og tiden forbigående. Tag mig dog med! Der hvor alt andet er lige meget og solen bader og oplyser det der er. Det lille hviskende halleluja, ligger altid lige der som ild på mine læber. Fortæl mig dog om din sjæl eller blot drej rundt og rundt, dans med mig til vi dør! Du kendte min smerte som en fortalt hemmelighed, men alligevel faldt jeg igen og igen. Tumlede rundt i mørket, følte, mærkede og sansede at jeg i de tunge øjeblikke ikke kunne være i min krop.

Tag mig dog med! Til et sted på en øde ø og lad os hvile i det der er. Under det øjeblikkelige flammehav findes der mere. De brudte illusioner og drømmene der engang døde, levede pludselig mere end vildt. På den måde ville jeg gerne dø lidt oftere og hvis jeg skulle dø sammen med nogen, skulle det være dig. Det eneste jeg også virkeligt vidste var, at jeg elskede lyden af dit nærvær.

Jeg hvisker igen og igen mest for mig selv dette stille halleluja. Tag min hånd! Og lyt til mit kalejdoskopiske mønster for det er mig og mit liv, men det er lige meget alt sammen. De dage, hvor jeg dør lidt er det dig, der bor i mine tanker. De brudte illusioner og drømmene der engang døde, levede pludselig mere end vildt og på den måde ville jeg gerne dø lidt oftere.

Skriv et svar